Fra mandag den 18/5 er der åbent for roning på Arresø. Glæd jer, der er blevet så flot derude med en meget fin bådhal. Klublokalet deler vi med de andre klubber (må dog ikke benyttes før det bliver tilladt fra sundhedsmyndighederne).
Med hensyn til antal personer, rengøring af både og udstyr og faste rohold gælder de samme regler, som gælder i klubben. Der er spande, sprit, klude og sæbe i bådhallen.
OBS:
Nøgle til døren for enden af bygningen og ind til bådhallen ligger i nøgleboksen på forsiden af huset og skal lægges tilbage der, også mens man er på vandet.
Vandet i den udvendige vandhane åbnes på hanen i klublokalet. VIGTIGT husk at lukke på hanen i klublokalet igen, når I er færdige.
Slangekoblingen til den udvendige vandhane ligger i kassen over bordet i bådhallen, og skal lægges tilbage der efter brug.
Porten til bådhallen SKAL være lukket helt, når i forlader stedet, Det øverste fag lukkes helt ved at trykke en ekstra gang på "lukkeknappen"
God fornøjelse
Bestyrelsen.