Ro- og følvagtslisten er blevet opdateret 19.06.
Du kan finde vagtlisten tre steder:
- Fysisk i klubben på opslagstavlen i gangen ved siden af damernes omklædningsrum
- To steder på klubbens hjemmeside under
filer/dokumenter - nyttige oplysninger
eller
filer/dokumenter - arkiv,vagtplaner
Alle ro- og følvagter er flere gange via opslag på klubbens hjemmeside blevet opfordret til selv at smutte forbi klubben og skrive sig på en dato, hvor man kan.
Følvagter
En følvagt kan kun dækkes af nye medlemmer fra 2024, som aldrig har været rovagt i Frederiksværk ro- og kajakklub.
Følvagten er sammen med en rovagt, som sætter føllet ind i rovagtens opgaver.
Hvis man er blevet sat på en følvagt på en dato, hvor man ikke kan, så SKAL man forbi klubben og slette sig og skrive sig på ny dato, hvor man kan.
Der er flere ledige følvagter i september og oktober, så det burde ikke være noget problem at finde en ny dato.
Hvad gør man, hvis man opdager, at man alligevel ikke kan tage sin rovagt?
Så skal man selv aktivt i gang med at kontakte en anden rovagt på vagtlisten mhp at bytte vagt og selv sørge for, at ændringen bliver skrevet på vagtlisten i klubben.
Man har nemlig selv ansvaret for at få byttet vagt - det er ikke undertegnedes opgave.
Venlig hilsen
Helle Jørgensen
Vagtlisteansvarlig