Navigation for begyndere

12. december 2025 16:07 , af Peter Christiansen

Vi afholder i år et introduktionskursus i navigation for alle interesserede – både kajakroere og robådsroere

Kurset forløber over 3 aftener med progression. Hvis du gerne vil deltage, skal du derfor melde dig til alle tre aftener for at kunne følge med.

De to første aftener foregår på land, hvor vi arbejder med de grundlæggende principper for brug af kompas og kort.

I kommer til at løse flere opgaver både individuelt og i grupper. Målet er, at I får principperne ind under huden, så I kan bruge metoderne, når I selv er ude på tur. Her skal I gerne kunne løse udfordringer som:

  • Hvor er vi?
  • Hvilken retning skal vi ro i?
  • Hvor langt er der?
  • Hvor lang tid tager det?
  • Passer planen med den gruppe, vi er?
  • Har vi brug for en plan B?

Gang 1 (19/2) foregår indendørs, mens vi gang 2 (26/2) også kommer til at arbejde på land udendørs.

Gang 3 (16/4) går vi på vandet og afprøver de nye færdigheder.

I kommer også til at lave mindre hjemmeopgaver, som vi samler op på i fællesskab.

 Medbring til landøvelserne papir, blyant, viskelæder, lineal/tegnetrekant, passer, kompas (360 grader), ca. 1 m garn/murersnor. Til gang 2, når vi skal udendørs medbring desuden varmt tøj og pandelampe. Vi sørger for kortmateriale. Til gang 3, hvor vi skal på vandet, skal I være godt klædt på (vi kommer ikke til at ro os varme J) og medbringe kompas, kortlomme til søkort, snor, vandfast blyant og gerne en vandfast skriveblok og pandelampe.

 Husk at melde jer til alle tre datoer. Vi glæder os til at se jer

Hilsen

 

Peter og Karin