Lad os sammen bakke op om bevaringen af vores vidunderlige fjord! 
I forbindelse med bavnetændingen på havnen fredag den 20. marts kunne det være vildt hyggeligt, hvis alle os fra Frederiksværk Ro- og Kajakklub gik med hver sin lygte eller lanterne, så tag alle jeres flagermuslygter og transportable lanterner med, så vi i samlet flok kan lyse op i mængden.
Planen er:
Kl. 18.00 Vi mødes i klubben
Kl. 18.25 Vi begynder at bevæge os over mod slaggemolen
Kl. 19.00 Bavnetænding på slaggemolen med efterfølgende fællessange
Bagefter går vi tilbage mod klubben til eventuel kaffe- og kagehygge, så vi søger nogen, og gerne flere, der vil tage en kage med.
Det kan også tænkes, at man har lyst til at blive hængende lidt et sted på tilbagevejen, da der vil blive solgt fadøl fra KRAM Spiseris terrasse eller i nærheden af, og på KRAM kan man også købe mad, dog mod forudbestilling. Se her. Desuden er det muligt, at der bliver arrangeret noget levende musik eller noget andet gøgl fra KRAMs eller andres side. Det kommer blandt andet an på vejret.
NB!!! NB!!! NB!!! Måske er der nogle, der har lyst til at deltage i bavnetændingen fra vandsiden. Det kræver, at man er vinterfrigivet og på forhånd har indhentet dispensation til mørkeroning hos kajakchefen eller rochefen. Hvis nogen har lyst til at stå for dette, så giv lige lyd fra jer snarest.
Rohilsen
René
Relevante links: Vi tænder bavnerne for fjorden - Dansk Naturfredningsforening